Brdr. Andersen Møbelsnedkeri


Møbler fra Brdr. Andersen Møbelsnedkeri er en fryd for øjet.


Et nyt møbel udløser en spontan glæde, den dag det bliver købt. Kun når du føler den samme glæde dag efter dag, år efter år - ved at bruge det, se på det, eje og besidde det „som en del af familien” -, er vores mission lykkedes.

Hos Brødrene Andersen Møbelsnedkeri får du et individuelt fremstillet møbel. Med udgangspunkt i vores kollektion af skænke, vitriner, spiseborde, sofaborde, tremmesofaer og ikke mindst reolsystemet BONSAI, der altsammen fås i et bredt spekter af massive ædle træsorter, mange modelvarianter, forskellige overfladebehandlinger og med mulighed for at få opfyldt specielle ønsker og behov, sammensætter vi et møbel, der nøje følger dine anvisninger. Vi er ordreproducerende og producerer først møblet, når du har bestilt det.
 
Det individuelle understøttes af, at træ i sig selv er et individuelt materiale. Hvert stykke træ er en særskilt udfordring, som vi gerne tager op. Ja, det er nærmest en lidenskab for os at få det bedste frem i træet.
 
Vores kollektion bygger på klassisk dansk møbeldesign. Nyklassisk er nok det rigtige ord. Vi lytter til vore kunder, vi følger trenden herhjemme og ude i verden, og i samarbejde med dygtige møbelarkitekter supplerer vi løbende vor kollektion af møbler. Derfor føler vi os altid velforberedte og godt rustet til at producere, når din bestilling kommer.
 
Det grundlæggende i vores møbelproduktion vil altid være de ædle træsorter, det massive træ, den håndværksmæssige forarbejdning, det individuelle og klassiske design. Kald det bare et princip. Stædighed måske. Faglig stolthed i hvert fald.
 
Træ er et levende materiale og kræver den rigtige pleje og vedligeholdelse, af os og af dig. Gennem en ekstrem grundig forarbejdning og behandling af træet har vi gjort det nemt for dig at holde møblerne flotte og i perfekt stand. Brdr. Andersen Møbelsnedkeri
Katalog

Open iPaper (Brdr. Andersen Møbelsnedkeri katalog)