Fredericia Furniture

Møblerne i Fredericia Furnitures kollektion strækker sig fra klassikere med rod i dansk møbelarkitekturs guldalder til frækt og nytænkende design.


Men selv om kollektionen spænder over en historisk periode på mere end et halvt århundrede, er møblerne skabt af den samme fornemmelse for kvalitet og det samme mod til at gå nye veje i jagten på det gode design. 

Fredericia Furnitures produktion er moderne og tidssvarende, men tager afsæt i de samme håndværkstraditioner, som grundlagde Fredericia Furnitures succes for 50 år siden. Og ligesom dengang lægger de også i dag vægt på et tæt samarbejde mellem producent og designer, fordi en løbende dialog sikrer det bedste resultat, når et nyt møbel skal sættes i verden.

Nyhederne må gerne være opsigtsvækkende og pege fremad, så længe de passer ind i deres designfilosofi. Der skal være en balance mellem det funktionelle og det æstetiske. Designet skal udspringe af en idé, for der skal være en historie bag. Når disse krav er opfyldt, er det ligegyldigt, hvor nyt eller gammelt et møbel er. Det er deres holdning, at alle gode ting kan stå i stue sammen.
Fredericia Furniture
1040 -  Mundo | 1111 - Astral | 1120 - Klik Klak | 1220/30 - Icicle | 1262 - Agitari | 
1272 - Agitari Lounge | 1610 - Gallery | 1789 - Tremmesofa | 1900 - Pingo | 
2192 - Kupésofa | 2204 - Øreklapstol | 2207 | 2208 | 2213 - Ambassadesofaen | 22142226 - Den Spanske Stol 
2229 - Jagtstolen | 2254 - Medestolen | 22562333 | 233423352451 | 245324612600 - Bænk for To | 
2650 - Icon | 2659 - Icon Lounge | 317132363237 3239 - J39 | 3298 - Trinidad | 3300 - Trinidad Barstol | 3510 - Stingray | 
3530 - Billund Bænk | 4750 - Haugesen bordet | 5360-655392
62866290 - C18 - Shakerbord |8311 - Tobago | 10020 - Rex | 10107 - Rex Bord | 146001470014800
15100 - Prime Time | 15207 - Prime Time Bord | 15500 - Funk | 16000 - J16 | 18020 - Blues |

1040 - Mundo

Design: Susanne Grønlund
Model: 1040 - Mundo

Udførelse: Fredericia Furnitures Mundo er en stabelstol tegnet af den danske designer, Susanne Grønlund. Stolen er konstrueret med udgangspunkt i træets iboende egenskaber og udnytter disse fuldt ud i en geometri, der på én gang giver styrke, lethed, fleksibilitet og en siddekomfort ud over det sædvanlige. Karakteristisk for stolens formsprog er, at det både viderefører og fornyer den skandinaviske designtradition og samtidig tilfører et strejf af humor. Mundo fås i træsorterne eg, valnød og makassar og i højglanslaminat i farverne lime, hvid og sort. Stel i blank og mat crom.

1040 - Mundo
Bookmark and Share

1220/30 - Icicle

Design: Thomas Pedersen
Model: 1220/30 - Icicle

Udførelse: Icicle er et nyt, stilfuldt sofabord designet af Thomasd Perdersen, som blandt andet også står bag gyngestolen Stingray. Karakteristisk for Icicle er det organiske formsprog og det dynamiske udtryk, der ikke alene passer perfekt sammen med Stingray-stolen, men også med andre klassiske og moderne møbler. Icicle fås i sort og hvid laminat med ben i valnød, eg og sortlakeret eg.

1220/30 - Icicle
Bookmark and Share

1610 - Gallery

Design: Hans Sandgren Jakobsen
Model: 1610 - Gallery

Udførelse: Hans Sandgren Jakobsens prisbelønnede Gallery blev oprindelig tegnet i 1998 til Kunstforeningen i København og var tænkt som en skammel, de besøgende kunne sidde og nyde malerierne på. Gallery, der i dag sælges over hele verden, er smuk i sin skulpturelle enkelhed. Bag den minimalistiske form ligger imidlertid en banebrydende teknik, som har gjort det muligt at formbøje finer i flere dimensioner. Gallery fås i valnød, ahorn eller sortlakeret ask. Flere taburetter kan kobles sammen og danne en bænk, som man kan sidde på fra begge sider.

1610 - Gallery
Bookmark and Share

15100 - Prime Time

Design: Tom Stepp
Model: 15100 - Prime Time

Udførelse: Prime Time er en hvilestol, som er skabt til at lade sig synke ned i og nyde dagens bedste stunder. Stolen er karakteriseret af et buet sæde og ryg, der støtter kroppen og giver en afslappende komfort. Man kan sidde på mange forskellige måder i stolen, som også er stor nok til at rumme en voksen og et barn samtidig. Prime Time fås med løse, vendbare hynder og aftageligt betræk. Stolen er fremstillet med en formspændt skal i bøg, birk, valnød og sæbebehandlet egetræ. Leveres som standard med drejeligt understel. Til stolen kan leveres løse pyntepuder. Desuden indgår i serien en fodskammel, som leveres i samme varianter som stolen og med løs hynde, samt et matchende bord.

15100 - Prime Time
Bookmark and Share

15500 - Funk

Design: Tom Stepp
Model: 15500 - Funk

Udførelse:  En moderne stabelstol, som med udgangspunkt i et rent og enkelt design er skabt til at kunne opfylde mange forskellige behov. I stolens mest enkle version, bemærker man, hvordan den rektangulære træskal, der former sædet og ryggen, elegant og naturligt lægger sig over understellets lette stålkonstruktion. Ud over denne grundmodel leveres stolen i en række versioner: Med polstret sæde, fuldpolstret eller udelukkende i træ i bøg, birk eller valnød. Fås med armlæn i gummi. Understel i alulakeret, krom eller matkrom. Som tilbehør leveres sortlakeret stabelvogn, transportvogn, koblingsbeslag og skrivearm. Glidesko med filt.

15500 - Funk
Bookmark and Share

16000 - J16

Design: Hans J. Wegner
Model: 16000 - J16

Udførelse:  J16 er klassikeren blandt de mange gyngestole, som Hans J. Wegner gennem årene har tegnet. Stolen blev i 1944 lanceret af FDB Møbler, og den har været i produktion lige siden. Hans J. Wegner lægger vægt på bevægelsesfrihed og ergonomi i sit stoledesign - egenskaber, som gyngestolen i særlig grad rummer. Til gyngestolen har Hans J. Wegner designet en fodskammel, en hynde til sæde og ryg samt en nakkepude. Både gyngestol og fodskammel har håndflettet sæde i naturfarvet papirgarn. Fås i bøg og eg - ubehandlet, sæbebehandlet eller lakeret. Leveres også i sortlakeret eg.

16000 - J16
Bookmark and Share

1789 - Tremmesofa

Design: Børge Mogensen
Model: 1789 - Tremmesofa

Udførelse: Tremmesofaen med gavlen, som kan slås ned og de karakteristiske lædersnører, er en af Børge Mogensen mest populære modeller. Børge Mogensen tegnede den i 1945, da han sammen med den jævnaldrende Hans J. Wegner indrettede en treværelseslejlighed til Snedkerlaugets Møbeludstilling i København. Sofaen, som kombinerer den klassiske topersoners-sofa med den engelske daybed og den franske chaiselong, var dog for avanceret for efterkrigstidens smag og blev først sat i produktion i 1963 - denne gang med stor succes. Fås i eg, bøg og eg sort lak.

1789 - Tremmesofa
Bookmark and Share

2192 - Kupésofa

Design: Børge Mogensen
Model: 2192 - Kupésofa

Udførelse: Højrygget og elegant lædersofa designet i 1971. Børge Mogensen ønskede at tegne en sofa til de stille øjeblikke foran ilden i pejsen. Han hentede inspiration til den markante form i den britiske ”hall porter’s chair” - en klassisk øreklapstolstype, der netop var skabt til at gribe varmen fra de åbne ildsteder i tidligere tiders vinterkolde boliger.

På dansk er den populære betegnelse for modellen ”kupésofa”, fordi den omslutter de siddende på samme vis som de komfortable sæder i en førsteklasseskupé. Sofaen fås i en to- og en trepersonersudgave samt en dobbelt topersoners med plads til fire.

Montering med stof eller læder.

2192 - Kupésofa
Bookmark and Share

2204 - Øreklapstol

Design: Børge Mogensen
Model: 2204 - Øreklapstol

Udførelse: Lænestolen, øreklapstolen og skamlen er tegnet af Børge Mogensen i 1963. Det enkle, men karakteristiske design er en videre bearbejdning af læremesteren Kaare Klints sofaer fra 20erne, som bl.a. har givet inspiration til armlænets runding og svajet i ryggen.

Til møbelgruppen hører desuden en to- og en trepersonerssofa.

Montering med stof eller læder.

2204 - Øreklapstol
Bookmark and Share

2207

Design: Børge Mogensen
Model: 2207

Udførelse: Lænestolen, øreklapstolen og skamlen er tegnet af Børge Mogensen i 1963. Det enkle, men karakteristiske design er en videre bearbejdning af læremesteren Kaare Klints sofaer fra 20erne, som bl.a. har givet inspiration til armlænets runding og svajet i ryggen.

Til møbelgruppen hører desuden en to- og en trepersonerssofa.

Montering med stof eller læder.

2207
Bookmark and Share

2208

Design: Børge Mogensen
Model: 2208

Udførelse: To- og trepersonerssofaen er en del af en fuldpolstret møbelgruppe, som Børge Mogensen tegnede i 1963. Det enkle, men karakteristiske design er en videre bearbejdning af læremesteren Kaare Klints sofaer fra 20erne, som bl.a. har givet inspiration til armlænets runding og svajet i ryggen.

Til møbelgruppen hører desuden en lænestol, en øreklapstol og en skammel.

Montering med stof eller læder.

2208
Bookmark and Share

2213 - Ambassadesofaen

Design: Børge Mogensen
Model: 2213 - Ambassadesofaen

Udførelse: Børge Mogensen designede i 1962 denne sofa til sit private hjem i Gentofte, nord for København. Her står den stadig mellem de to borde, som blev udslagsgivende for målene på sofaen. Enkelheden og de rene linjer har siden gjort sofaen til et af de mest anerkendte Børge Mogensen møbler, og den står i dag i regeringsbygninger, ambassader, chefkontorer og private hjem over hele verden.

Montering med stof eller læder.

2213 - Ambassadesofaen
Bookmark and Share

2226 - Den Spanske Stol

Design: Børge Mogensen
Model: 2226 - Den Spanske Stol

Udførelse: Den Spanske Stol er Børge Mogensens mesterlige fortolkning af en traditionel stoletype, som man støder på over alt i de gamle islamiske kulturområder - fra Andalusien til det nordlige Indien. Inspirationen fandt Børge Mogensen på en rejse til Spanien i 1958. Han moderniserede formen, fjernede de kunstfærdige udskæringer og bibeholdt det væsentlige: De brede armlæn, der både giver stolen karakter og fungerer som praktisk afsætningsplads for kop eller glas. Kombinationen af eg og kernelæder giver en stærk og rustik karakter.

2226 - Den Spanske Stol
Bookmark and Share

2229 - Jagtstolen

Design: Børge Mogensen
Model: 2229 - Jagtstolen

Udførelse: En af Børge Mogensens mere særegne stole. Jagtstolen er tegnet i 1950 til Snedkerlaugets Efterårsudstilling i København, der dette år havde temaet ”Jagthytten”. Stellet fremstilles i eg, mens sæde og ryg er i kernelæder med justerbare spænder - en rustik og maskulin kombination, som Børge Mogensen i senere arbejde videre med, bl.a. i forbindelse med ”Den Spanske Stol”. Det iøjnefaldende og dynamiske design med en sædeforkant på kun 30 cm er typisk for tidens formsprog.

2229 - Jagtstolen
Bookmark and Share

2333

Design: Børge Mogensen
Model: 2333

Udførelse: I 1971 designede Børge Mogensen denne tidløse sofaserie, som blev en af hans sidste. Med et fuldstændigt renset og ukrukket formsprog afslutter modellen naturligt Børge Mogensens livslange stræben efter afklaret enkelhed. Peter Mogensen, Børge Mogensen´s søn, har senere fuldendt serien med en stol (2334) og en 2 ½-personerssofa (2335).

2333
Bookmark and Share

2334

Design: Peter Mogensen
Model: 2334

Udførelse: Peter Mogensen har med denne stol fuldendt den møbelserie, som hans far, Børge Mogensen, påbegyndte i 1971, nemlig sofaerne 2332 og 2333. Den velproportionerede og gennemført enkle stol vidner om Peter Mogensens store indforståethed med sin fars formsprog. Udover stolen har Peter Mogensen også bidraget til serien med 2½-personerssofaen 2235.

2334
Bookmark and Share

2600 - Bænk for To

Design: Nanna Ditzel
Model: 2600 - Bænk for To

Udførelse: Det skulpturelle og det funktionelle forenet, side om side. Den nyskabende topersoners-bænk var Nanna Ditzel og Fredericia Furnitures første fælles projekt. Nanna Ditzel designede bænken i 1989, og umiddelbart herefter vandt den en japansk designkonkurrence. Den elegante ryg med det oplivende grafiske mønster fremstilles i 1,5 mm aeroplanfiner - et ultratyndt materiale, der er ligeså stærkt, som det er let og fleksibelt. Idéen med den banebrydende materialeholdning vandt over 472 andre forslag.

2600 - Bænk for To
Bookmark and Share

3171

Design: Børge Mogensen
Model: 3171

Udførelse: Let og markant bænk med polstret sæde, som er en del af en møbelserie, Børge Mogensen designede i perioden 1956-1962. Møbelserien, der også omfatter et spisebord (6284) og en stol (3236), er karakteriseret ved en robust enkelhed, der inviterer til daglig brug. Møblerne er et oplagt valg til det moderne spisekøkken, hvor der både er brug for et smukt design og en høj slidstyrke. Bænken kan leveres i eg og kirsebær med polstret sæde betrukket med læder eller stof.

3171
Bookmark and Share

3298 - Trinidad

Design: Nanna Ditzel
Model: 3298 - Trinidad

Udførelse: Trinidad er en af Nanna Ditzels største succeser. Den er designet i 1993, og har for længst opnået status som en moderne klassiker. Den letgenkendelige stol har fået sit navn, fordi Nanna Ditzel lod sig inspirere af øens traditionsrige løvsavsarbejde. De karakteristiske, vifteformede udskæringer i sæde og ryg giver stolen en sommerlig lethed og leger yndefuldt med rummets lys. Stolen vandt i 1995 ID Prisen. Trinidad fås med og uden armlæn og fremstilles i ahorn, eg, kirsebær, bøg, birk, teak og valnød og fås desuden lakeret i sort. Stolen er stabelbar uden armlæn.Trinidad-stolen fås også med polstret sæde, med stof eller læder efter eget valg.

3298 - Trinidad
Bookmark and Share

3300 - Trinidad Barstol

Design: Nanna Ditzel
Model: 3300 - Trinidad Barstol

Udførelse: Let, smuk og kropsvenlig barstol designet i 1998 som en videreudvikling af stolen Trinidad. Trinidad er en af Nanna Ditzels største succeser. Den er designet i 1993, og har for længst opnået status som en moderne klassiker. Den letgenkendelige stol har fået sit navn, fordi Nanna Ditzel lod sig inspirere af øens traditionsrige løvsavsarbejde. De karakteristiske, vifteformede udskæringer i sæde og ryg giver stolen en sommerlig lethed og leger yndefuldt med rummets lys. Trinidad barstol fremstilles i bøg, kirsebær og ahorn og leveres med og uden polstring på sædeskallen.

3300 - Trinidad Barstol
Bookmark and Share

3510 - Stingray

Design: Thomas Pedersen
Model: 3510 - Stingray

Udførelse: En iøjnefaldende, nærmest futuristisk fortolkning af den klassiske gyngestol. Et moderne møbel, som er dynamisk i sit udtryk, men bygget til afslapning, og som byder på mange forskellige siddemuligheder. Gyngestolens udformning er bl.a. inspireret af muslingeskallen. Det giver en smuk, or-ganisk form, som er rå udvendig, men glat og forfinet indvendig. Stellet er i stål og konstrueret uden tværgående linier, så stolens svævende udtryk understreges. Skallen er udført i glasfiber og fås i sort og hvid.

Som en nyhed er skallen nu også udviklet i 3D-finer og er nu verdens største formspænd i 3D-finer. Stingray i træ fås desuden med en flot indersidepolstring hvor træskallens bagside stadig er synllig samt en fuldpolstret version. Stingray fås i træsorterne eg, valnød og makassar.

3510 - Stingray
Bookmark and Share

6290 - C18 - Shakerbord

Design: Børge Mogensen
Model: 6290 - C18 - Shakerbord

Udførelse: Det klassiske shakerbord tegnede Børge Mogensen, da han i 1940erne var chef for udviklingsafdelingen i det danske FDB-møbler , hvor ambitionen var at gøre smukke kvalitetsmøbler tilgængelige for alle mennesker. Det lykkedes i høj grad med shakerbordet, som sammen med den meget populære fletstol J39 vandt stor udbredelse - og stadig er et af de mest efterspurgte Børge Mogensen-møbler . Både C18A og C18B produceres i massiv bøg og massiv eg, sæbebehandlet eller lakeret.

6290 - C18 - Shakerbord
Bookmark and Share

3239 - J39

Design: Børge Mogensen
Model: 3239 - J39

Udførelse: J39 er Børge Mogensens mest succesrige stol, inspireret af både læremesteren Kåre Klint og de amerikanske shakermøbler. Han tegnede den enkle fletstol, da han i 1940erne var chef for udviklingsafdelingen i det danske FDB-møbler hvor ambitionen var at gøre smukke kvalitetsmøbler tilgængelige for alle mennesker. Det lykkedes i høj grad med J39, som i dag er et klassisk inventar i alt fra kantiner og konferencesale til kirker og private hjem. Stolen fås med håndflettet sæde i naturfarvet eller sort papirgarn. Stolen er udført i massiv bøg eller eg, ubehandlet, sæbe-behandlet eller lakeret samt i sort.

3239 - J39
Bookmark and Share

3530 - Billund Bænk

Design: Nanna Ditzel
Model: 3530 - Billund Bænk

Udførelse: Billund-bænken er tegnet til den internationale lufthavn i Billund, Danmark. Den er en videreudvikling af Icon-stolen (2650) fra 2002, hvis skulpturelle og organiske udtryk er kendetegnende for Nanna Ditzels design. De rummelige, runde siddepladser er polstrede og nemme at udskifte. Det enkle understel er i glasblæst rustfrit stål. Bænken fremstilles med tre eller fire sæder og kan kobles.

3530 - Billund Bænk
Bookmark and Share

4750 - Haugesen bordet

Design: Niels Jørgen Haugesen
Model: 4750 - Haungesen bordet

Udførelse: Funktionalitet og skønhed går op i en højere enhed i dette bord, som velfortjent blev tildelt den eftertragtede danske designudmærkelse ID-prisen i 1986. Stellets karakteristiske stålkonstruktion danner en smuk kontrast til den finerede bordplade. Først ved nærmere eftersyn opdager man, at bordet har to klapper, der kan slås ud. Klapperne er skjult under bordet og holdes på plads af en unik mekanisme, som er enkel at betjene og samtidig udgør en integreret del af bordets formgivning. Haugesen-bordet er 92 cm bredt og 189 cm langt. Når klapperne slås ud er længden hele 305 cm.

4750 - Haugesen bordet
Bookmark and Share

1111 - Astral

Design: Per Borre
Model: 1111 - Astral

Udførelse: Den unikke Astral-bænk er designet i 1979 og har vundet utallige priser for sin skulpturelle form og innovative konstruktion. Den består kun af to elementer, der gentaget i forlængelse danner henholdsvis ryg og sæde. Konstruktionen former en halvcirkel, hvorved bænken bærer sig selv og danner en enestående siddeskulptur. Bænken fremstilles i lakeret ahorn eller ask. Til udendørsbrug fås den i olieret teak. Astral fremstilles desuden som en lige bænk.

1111 - Astral
Bookmark and Share