Poul Kjærholm

Dansk Designeren Poul Kjærholm, en af de største eksponenter for dansk møbeldesign i det 20. århundrede.


Poul Kjærholm var gift med professor Hanne Kjærholm.

Uddannet snedker i Hjørring i 1949 og afgang fra Kunsthåndværkerskolen i 1952. 1955 lærer på Kunstakademiets Møbelskole og i 1976 udnævnt til professor efter Ole Wanscher. 

Poul Kjærholm var med sit minimalistiske formsprog og brug af stål, glas og læder en fornem dansk repræsentant for den internationale funktionalisme; samtidig var Poul Kjærholm dybt forankret i dansk møbeltradition.

Poul Kjærholms møbler produceredes til 1982 af E. Kold Christensen, derefter overvejende af PP Møbler og Fritz Hansen A/S i Allerød.

Blandt de mange også udenlandske udmærkelser kan nævnes Lunningprisen 1958 og Eckersberg Medaljen 1960.

I løbet af få år skabte Poul Kjærholm en række møbler, som i dag må betragtes som mesterværker, der repræsenterer noget af det ypperste inden for dansk møbeldesign. PK22 (1957), skammelen PK33 (1959), foldestolen (1961) samt ikke mindst sofaen PK31 (1964).
Poul Kjærholm
Modeller: PK22 - PK31 - PK61
Producent: Republic of Fritz Hansen